Age Holm-Pedersen

AGF Håndbold

En gentleman i sport, job og i livet er død. Aage Holm-Pedersen, der engang blev kaldt verdens bedste håndboldspiller, var et ordentligt menneske hele vejen igennem. Nu er han gået bort, 89 år.

Aage Holm-Pedersen var en ekstremt dygtige sportsmand. Præstationerne talte for sig selv, mente han.
Verdens bedste håndboldspiller blev han kåret til i 1950erne, hvor han huserede som stregspiller på AGFs bedste hold og landsholdet.

Han blev ved indtil en meget høj alder, hvor han kapitulerede for den megen harpiks, der kom på boldene. Han kunne ikke få bolden til at slippe hånden, og så var der ikke andet valg end at holde op. Aage Holm-Pedersen var et multitalent i sport, spillede tennis indtil en sen alder og var god til fodbold.

Håndboldlivet
Håndbold har været en betydelig del af hans liv. Det begyndte i mellemskolen i Katedralskolen i Aarhus. 
»De satte mig på landsholdet, mens jeg læste idræt på Danmarks Højskole for Legemsøvelser i København,« udtrykte han det engang.

Holm PedersenFra håndboldtiden - her 1960. VRIs anfører Poul Winge (til højre) overrækker blomster til landsholdskollegaen Aage Holm-Pedersen i anledning af, at han har spillet 25 landskampe. Arkivfoto

Aage Holm-Pedersen nåede 44 landskampe i en tid, da der ikke blev spillet nær så mange kampe som i dag. Det var efter VM i 1954 og 1958, Holm-Pedersen blev udtaget til verdensholdet. 

Aage Holm-Pedersen sad i flere som bestyrelsesmedlem i AGF Håndbold og var tillige initiativtager til, og redaktør på AGF-Avisen (håndbold).

Ære være Aage Holm-Pedersens minde
Sudare pro communi causa